Inddragelse og samspil med pårørende er et vigtigt element i den nye ældrelov – og noget man hos Altiden Fribo Greve har stort fokus på. Det mærker Lilli, som siden december 2024 har haft sin far boende på Altidens friplejehjem i Greve Kommune.
En ny tryg base
På Altiden Fribo Greve er dagen stille begyndt. Morgensolen skinner over friplejehjemmets store have, og i spisestuen på afdelingen Marinaen har de første beboere taget plads ved bordene ud mod vinduerne med udsigt til det grønne. Kaffen er skænket, og der er dækket op med brød, ost og marmelade.
En af dem, der er tidligt på færde, er 86-årige Bent, som denne morgen har besøg af sin datter Lilli – stadig kaldt sit kælenavn “Pops” af sin far. Hun har sin 12 uger gamle hvalp, Joya, med. En livlig australsk hyrdehund, der spreder smil, hvor end den kommer. Navnet siger næsten det hele.
Inden Bent flyttede ind på Altiden Fribo Greve den 16. december 2024, havde han gennem længere tid vist tegn på begyndende demens, som gradvist påvirkede hans hverdag mere og mere.
Derfor begyndte familien at lede efter et nyt hjem, hvor Bent kunne få den nødvendige hjælp og støtte og hvor de som pårørende kunne finde ro i maven, velvidende at der var mennesker omkring ham, der ville tage sig godt af ham.
”Det var en svær beslutning, men vi kunne godt mærke, at det var nødvendigt. Han havde sværere og sværere ved at klare sig derhjemme,” siger Lilli.
Den trygge base fandt de på Altidens friplejehjem Fribo Greve.
“Glad fra dag ét”
Lilli havde længe haft øje på friplejehjemmet i Greve Kommune, fordi det lå tæt på hendes hjem, men hendes far var langt fra overbevist. Det ændrede sig dog efter et besøg, hvor de blev vist rundt, hilste på medarbejderne og fik en god snak med centerleder Line Havshøi.
”På et tidspunkt læner Line sig frem og lægger hånden på min fars hånd på bordet, kigger på ham og siger: ’hva’ så, skal du være her hen over julen?’ Min far stivnede, men slappede så af og lyste op i et smil og sagde: ’Ja, det kan da godt være.’ Og så rykkede han ind ugen efter,” fortæller Lilli og tilføjer:
”Og han har været glad fra dag ét. Og det har jeg indtryk af, at han stadigvæk er.”
I dag besøger Lilli sin far cirka en gang om ugen – oftest om søndagen og gerne med en flødekage under armen.
Læs også: Line Havshøi er centerleder for Altiden Fribo Greve
En god indflytning for alle
Det kan ofte være en stor omvæltning at flytte fra sit eget hjem til et plejecenter. Som støtte i denne overgang tilbydes der altid en indflytningssamtale, hvor de pårørende også inviteres med for at sikre en tryg og god start for alle parter.
Ved Bents indflytningssamtale deltog Lilli, og det satte hun stor pris på.
For Lilli var samtalen også en mulighed for at dele sine ønsker til, hvordan hun gerne så sin fars hverdag forme sig på friplejehjemmet. Ét af ønskerne var, at han deltog i flere af de aktiviteter, som friplejehjemmet arrangerer.
Med tiden har Lilli dog måttet erkende, at hendes far ikke længere har det store behov for mange mennesker omkring sig. Og hvis han ikke har lyst til at deltage i fællessang eller gudstjeneste, skal han naturligvis ikke presses til det.
For det meste foretrækker Bent at opholde sig i fællesstuen på afdelingen, hvor han hygger sig med de andre beboere, spiller bridge, banko eller ser gamle danske film. Og hvor han før var mere talende og tydelig omkring sine behov, er det i dag sjældent, at han selv giver udtryk for ønsker eller bekymringer.
Netop derfor oplever Lilli det som en stor tryghed, at hun løbende bliver inddraget og lyttet til, og at medarbejderne og ledelsen aldrig er længere væk end et telefonopkald.
De pårørende er en del af hverdagen
Som pårørende føler Lilli, at hun bliver mødt med stor imødekommenhed fra personalet. Hun fremhæver, hvordan medarbejderne altid er venlige og opmærksomme – både over for beboerne og de pårørende. Når hun kommer på besøg, føler hun sig altid velkommen og bliver ofte budt på kaffe og kage.
Den varme og imødekommenhed, hun oplever på friplejehjemmet, gør samtidig, at hun føler sig helt tryg ved at henvende sig til personalet, hvis der er noget, hun gerne vil tale om:
”Jeg føler en stor tryghed ved, at min far er her, og jeg har ikke noget problem med at gå til hvem som helst af medarbejderne, som jeg har mødt her,” siger Lilli og tilføjer:
”Jeg synes, de lytter, og hvis jeg har et eller andet på hjerte, så er jeg sikker på, at jeg kan komme og sige det.”
Læs også: Kom indenfor på Altidens friplejehjem Fribo Greve
Plads til at bidrage
På Altiden Fribo Greve betragtes de pårørende som en vigtig ressource og samarbejdspartner. Der er derfor stor fokus på, at de føler sig inddraget, informeret og trygge.
Ofte arrangeres der forskellige begivenheder og fester, hvor de pårørende er inviteret, og har man som pårørende lyst til at bidrage med aktiviteter, idéer eller andet, er det meget værdsat.
For eksempel har Lilli tidligere arbejdet med dans og sanseintegration, og hun har derfor talt med afdelingslederen om at være med til at opstarte en aktivitet kaldet ”erindringsdans.”
Snart vil der også blive etableret et pårørenderåd, hvor de pårørende kan mødes med hinanden og ledelsen, komme med input og drøfte hverdagen på plejecentret i fællesskab.
Et vigtigt samspil
For Fribo Greves centerleder Line Havshøi er det en klar prioritet at involvere de pårørende som en naturlig del af hverdagen – og det har det været længe, også før den nye ældrelov trådte i kraft:
”Ældreloven lægger vægt på, at pårørende skal opleve sig som en ressource, ikke en belastning. Her på Fribo Greve gør vi meget ud af dialog og åbenhed, så samarbejdet med familien bliver så trygt og tillidsfuldt som muligt. Det er med til at styrke både trivslen og sammenhængen i hverdagen,” siger Line.
Og netop dét samspil mærker Lilli hver gang, hun træder ind ad døren.
På Altiden Fribo Greve har hun fundet det sted, hvor hun kan være nærværende datter, uden at bære det hele alene.
Et sted, hvor trygheden ikke kun gælder hendes far men også hende selv. Det har givet familien ro. Og en ny måde at være sammen på.
Læs også: Pårørende til beboere med demens mødtes til temaften på Fribo Greve
