Når du bor hos os
I Altiden støtter vi børnene/de unge i at have en indholdsrig hverdag. Når du bor hos os, tilbyder vi dig et trygt, udviklende og anerkendende hjem med de bedste rammer for en barndom, man kan se tilbage på med glæder.
Individuel støtte når du bor hos os
Ingen er ens, og i vores tilgang ser vi muligheder fremfor begrænsninger hos hver enkel. Fælles for alle, der bor hos os, er, at de har brug for støtte – men ikke alle har brug for samme støtte.
Opholdsstederne er indrettet som almindelige hjem med et køkken, opholdsstuer, værelser til børnene/de unge og badeværelser. Flere af opholdsstederne har børne/unge-venlige haver med en trampolin, en bålplads og græsområder til boldspil.
Hverdagen på opholdsstedet
Når dagen starter om morgenen, er vi klar med støtte til at komme op til tiden og af sted i skole. Barnet/den unge tager enten en skolebus eller offentlig transport. Det er også muligt at cykle i skole. Hvis man ikke har en cykel, kan opholdsstedet hjælpe med at ansøge om at få en.
Når skoledagen er slut, er der mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, som vi vægter højt. Det aftales i samarbejde med barnet/den unge, hvilken fritidsaktivitet barnet/den unge skal gå til.
Flere af opholdsstederne ligger i nærheden af idræts- og sportsforeninger, hvor der er gode muligheder for at afprøve forskellige sportsgrene, inden man beslutter sig for, hvilken fritidsaktivitet man vil gå til. Så uanset om man foretrækker dans, fodbold, spejder eller ridning, vil det være muligt at finde noget, der kan bidrage til adspredelse og indhold i hverdagen.

Fællesture og aktiviteter
På opholdsstederne bliver barnet/den unge desuden hjulpet og støttet af personalet til at udføre hverdagsopgaver såsom madlavning, rengøring og skolearbejde/lektier.
Om aftenen kan man være sammen med de andre børn/unge i fællesstuerne og hygge med spil eller se fjernsyn. Men har man mere behov for at være på sit værelse, så er der også mulighed for det. I stuerne er der også plads til kreative projekter, som f.eks. at male eller lave perler, og nogle af opholdsstederne tilbyder en aftentur ud i naturen.
I weekenden bliver der tit arrangeret fællesture ud af huset. Det kan for eksempel være shopping, en tur til stranden om sommeren. Eller i biografen, hvis vejret er mere til indendørs aktiviteter. Som beboer er man velkommen til at komme med ønsker til fællesturene. Ligesom en del børn og unge kan have et ønske om at få besøg af familie og venner i weekenderne.
Få mere information om Altidens opholdssteder

Opholdssted
Et opholdssted i Altiden er et omsorgsfuldt og udviklende hjem med de bedste rammer for en tryg barndom…

Til pårørende
Altiden tilbyder ophold på opholdsteder, hvor fokus er på den hjemlige følelse og det indholdsrige hverdagsliv…

Hvad koster det?
Kommunen betaler opholdsprisen, som er en fast pris, der er godkendt af Socialtilsynet. Hertil kommer en egenbetaling…