Er du pårørende til et barn eller en ung voksen?
På alle Altidens opholdssteder lægger vi vægt på, at der skal være hjemligt og hyggeligt, og hvis det er muligt, støtter vi op om kontakten til de pårørende. Det er barnets/den unges hjem, og barnet/den unge skal føle, at de er en del af et fællesskab, hvor der er omsorgsfulde voksne, som hjælper til i alle situationer – også i forholdet til de pårørende.
Kontaktpædagog
Som pårørende til børn og unge på opholdssteder er det relevant at vide, at hvert barn/ung har en kontaktpædagog, som står for de praktiske ting i forhold til barnet/den unge. Ligesom vedkommende står for kontakten mellem barnet/den unge og forældrene/de pårørende. Forældre/pårørende kan altid kontakte opholdsstedets pædagogteam, hvis kontaktpædagogen ikke er på arbejde.
Forældrebesøg
Medmindre andet er aftalt mellem kommunen og forældrene, så besøger barnet/den unge sine forældre hver 14. dag. Forældrene modtager kostpenge i den tid, barnet/den unge er hjemme på besøg, hvis barnet/den unge overnatter der i minimum tre nætter.