Botilbuddet Korninghøj

Den pædagogiske tilgang i det daglige arbejde tager udgangspunkt i en relationspædagogisk tænkning, hvor principper som enighed og respekt for det enkelte menneske altid er i højsædet. Denne tilgang kobles med borgerens selvbestemmelsesret og danner grundlag for hverdagen og samværet på Korninghøj. Dette udgangspunkt bevirker, at der i hverdagen er stor opmærksomhed på at imødekomme ønsker og behov, således at det brede spænd i aldersfordeling ikke sætter hindringer i samværet borgerne imellem. Et konkret eksempel kan f.eks. være, at vi i sommerperioden motiverer borgerne til at spille diverse havespil, hvor fokus placeres ved den enkelte borgers fysiske formåen og evne til at udvikle færdigheder i forbindelse hermed. Vi veksler mellem individuelle aktiviteter relateret til den enkelte og fællesaktiviteter for dem, som efterspørger/motiveres til det. Eksempelvis er der stor interesse i at se film sammen og spille spil (inde og ude). Enkelte aktiviteter planlægges som udgangspunkt sammen med borgeren og dennes kontaktpersoner, og de kan spænde meget vidt fra restaurantbesøg til ture på museum, der svarer til borgerens ønsker og interesser. Der veksles mellem struktur/forudsigelighed samt her-og-nu-aktiviteter, hvis borgernes dagsform indbyder til dette.
Vi planlægger løbende fællesaktiviteter i huset og involverer ofte kreative projekter og fælles ture i naturen. Det kan også være ture i det omkringliggende samfund, hvor Korning er en by med et aktivt landsbymiljø.

Sammen planlægger personalet hver morgen dagen, og det afgøres her, hvem der er ansvarlig for hvilke borgere. Dette planlægges, så personalet har mulighed for samvær med hver enkelt borger, og i denne forbindelse kan tage udgangspunkt i den enkeltes behov.
Vi har i fællesskab med borgerne indrettet de fysiske rammer, så der er mulighed for at til- og fravælge fællesskabet. Eksempelvis er der mulighed for at vælge fællesskabet i TV-stuen, sætte sig ind i kreativitetsområdet, tage en tur i motionsrummet eller lignende.
På Korninghøj arbejder vi med at udvikle og vedholde de allerede eksisterende færdigheder både fysisk og mentalt. Vi forsøger på den måde at træne, vedligeholde og udvikle borgernes kompetencer i forhold til at skabe positive sociale gensidige relationer. Ved husets ugentlige beboermøde drøftes det, hvordan man har haft det i løbet af ugen, og om hvordan man sammen kan hjælpe og støtte hinanden, dertil planlægger vi fællesaktiviteter. Borgerne er således med til at udforme og sammensætte ugen.
Personalet har øje for, at deres tilstedeværelse og nærvær bliver spejlet af borgerne, og at vi derigennem er rollemodeller, ligesom vi arbejder med at skabe rammer og vilkår for, at der skabes relationer og venskaber mellem borgerne på tværs af alder og køn og evt. etnicitet. Eksempelvis spiser både personale og borgere sammen, og i denne forbindelse støtter personalet borgerne i at danne relationer ved at være understøttende i samtaler borgerne imellem. Samtidig skaber personalet tryghed i samtalerne ved at støtte borgerne i at konfliktnedtrappe, hvis behovet for dette skulle opstå.

Tid og nærvær ses som kernetemaer i arbejdet med borgerne for at understøtte deres proces i at træffe valg og få indflydelse. Det er en pågående proces og kræver, at medarbejderne opnår borgernes tillid. Eksempelvis er flere borgere på daglig basis med i køkkenet, hvor de deltager i madlavningen på et niveau, der er tilpasset den enkelte borgers funktionsniveau. I denne forbindelse italesætter personalet, når borgerne er i gang med at udvikle en færdighed som f.eks. at vedholde opmærksomheden i madlavningssituationen. I samme forbindelse berøres mange andre emner såsom hygiejne samt relationer, og hvad der ellers rører sig i den enkelte borgers sind og hverdag.
På dage, hvor en borger ikke er i stand til at deltage i fællesskabet/måltider, er miljøet indrettet således, at den enkelte borger kan vælge til og fra. Der er udarbejdet risikovurdering på hver enkelt borger, som danner baggrund for en forbyggende konfliktnedtrappende pædagogisk indsats.

I det daglige pædagogiske arbejde er med- og selvbestemmelse den måske vigtigste faktor i arbejdet med borgerne. Det er borgernes hjem, og vi som medarbejdere er på ”besøg”, hvilket vi altid har for øje. Vi er ydmyge i kontakten, da vi ved, at nogle borgere har en fortid med forskellige belastende livssituationer, der gør det vanskeligt at forstå̊ og sætte ord på egne og andres tanker og følelser. Vi møder borgerne med ydmyghed for deres situation uden at dømme eller generalisere. Vi giver slip på vores eget ego for på den måde at få en bedre indsigt i borgernes måde at anskue verden. Dette bevirker, at vi som personale i højere grad bliver i stand til at anerkende borgernes færdigheder, ønsker og behov. Med denne ydmyghed menes også, at vi er nænsomme i kontakten med borgerne for på denne måde at møde den enkelte borger med åbenhed og respekt. For at understøtte den enkelte borger bedst muligt, arbejder vi på at forstå, hvad der ligger bag borgernes følelser og handlinger.
Vi anvender forskellige metoder med udgangspunkt i relationspædagogikken og den anerkendende tilgang med afsæt i Low arousal. Vi har altid for øje, at alle mennesker har noget, de er gode til, og vi forsøger altid at sætte et positivt og anerkendende fokus på deres ressourcer.

Håndtering af fælles måltider er et godt eksempel på, hvordan tilgang og metoder udspiller sig i borgernes samvær med hinanden. Ved et fælles måltid/samvær kan borgernes iboende ressourcer komme i spil og videreudvikles i et trygt miljø, hvor de kan spejle sig i de mennesker/relationer, der sidder med ved bordet eller deltager i det fælles samvær. Eksempelvis taler man ikke i munden på hinanden, man giver hinanden plads, deler den mad der er til rådighed, lytter til hinanden osv.
Respekten for, at borgerne er herre i eget liv og bestemmer over deres liv, er afgørende. Personalet kan rådgive, vejlede og støtte borgerne, men aldrig bestemme over dem.

Ved situationer med udadreagerende/konfliktoptrappende adfærd arbejder vi anerkendende og efter principperne i Low arousal, hvor vi eksempelvis trækker os, udviser rolig adfærd og efterfølgende opsøger borgeren for at gøre det klart, at det er handlingen, vi ikke bryder os om, men at vi stadig godt kan lide borgeren som individ.
Ved situationer med udadreagerende/konfliktoptrappende adfærd arbejder vi anerkendende og efter principperne i Low Arousal, hvor vi eksempelvis trækker os, udviser rolig adfærd og efterfølgende opsøger borgeren for at gøre det klart, at det er handlingen, vi ikke bryder os om, men at vi stadig godt kan lide borgeren som individ.

Der arbejdes dagligt med dokumentation af indsatsen for at evaluere samt følge en progression. Såfremt indsatsen ikke virker efter hensigten, justeres den løbende med anden indsats, tilgang og/eller metode. Indsatsen, tilgangen og/eller metoden drøftes på vores personalemøder, i kontaktperson gruppen/personalegruppen, med daglig leder og ikke mindst borgeren.

Pårørende spiller ofte en stor rolle i at skabe den tryghed, der er nødvendig for borgerens udvikling.
Derfor vægter vi kontakten til familie og pårørende meget højt, og vi gør, hvad vi kan for at opbygge et støttende samarbejde. Vi fejrer borgerens fødselsdage for familie og pårørende, ligesom familie og pårørende altid kan kontakte personalet, hvis der er behov for det.
Borgeren beslutter sammen med personalet, i hvilken grad og omfang kontakten til familie og pårørende skal foregå. Hvis borgeren føler behov for støtte under besøg, vil en medarbejder være til stede.
Botilbuddet Korninghøj er underlagt tavshedspligt. Denne gælder også overfor pårørende, medmindre borgeren har givet udtrykkeligt samtykke til, at vi må udtale os til pårørende om forhold vedrørende borgeren. Al information fra Botilbuddet Korninghøj omkring borgeren til de pårørende er således altid godkendt af borgeren selv.