1. oktober tiltrådte Rikke Linck som ny tilbudsleder på fire af Altidens børne- og ungehjem i København. Efter 28 år som afdelingsleder og viceforstander på specialinstitutionen Sofieskolen tager hun nu hul på et nyt kapitel.
Mød Altidens nye tilbudsleder her.
Fra hotel til pædagogik
Rikke Linck er ny tilbudsleder for Altidens tilbud på Ålekistevej, Tølløsevej 20 samt Skotlandsgade 15, 23, 25 og Skotlandsgade 17, 19 og 21 i København.
Med sig bringer hun mere end 25 års erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde – blandt andet som afdelingsleder og viceforstander på Sofieskolens døgnafdeling, Sofiebo.
Men Rikkes karriere begyndte et helt andet sted end socialområdet.
Rikke startede sin arbejdskarriere i hotelbranchen, hvor hun blev assisterende receptionschef på Hotel D’Angleterre. Men en barselsperiode og et voksende ønske om at tage en uddannelse – kombineret med erkendelsen af, at hotelbranchens arbejdstider var svære at forene med livet som forælder til et lille barn – fik hende til at skifte spor.
Inspireret af sin søster, som var startet på pædagogseminariet, søgte Rikke selv ind på uddannelsen i 1993 og blev hurtigt fanget af det pædagogiske felt.
Tiltrukket af specialområdet
Det var under praktikken på et hjem for udviklingshæmmede, at det for alvor gik op for Rikke, at hun skulle arbejde med specialområdet.
“Jeg blev simpelthen så glad for at være der. Så jeg var slet ikke i tvivl om, at når jeg blev færdig, så skulle jeg ind på specialområdet,” fortæller Rikke.
Ønsket gik i opfyldelse allerede dagen efter Rikkes eksamen, da hun blev ansat på Sofieskolens døgnafdeling i København. En specialinstitution for børn og unge, der har en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser (ASF).
“Jeg tænkte at der skulle jeg lige være i et par år og lære en masse om det, og så gik den ene dag efter den anden med spændende opgaver,” fortæller Rikke, der endte med at være på Sofieskolen i næsten tre årtier – først som pædagog, siden som afdelingsleder og i 2013 som viceforstander.
børne- og ungehjemmet Altiden Ålekistevej.
Ekspertise i autismeområdet
Gennem årene har Rikke gennemført en lederuddannelse på DISPUK og specialiseret sig i autisme, den strukturerede, visualiserede pædagogik, stresshåndtering (ATLASS) samt seksualitet hos børn og unge med særlige behov.
I mange år har hun holdt kurser og vejledt institutioner i hele landet. Bl.a. underviser hun døgninstitutioner i Struktureret Visualiseret Specialpædagogik (SVS), tidligere TEACCH, som er en pædagogisk metode designet til at give fagfolk en forståelse for autismens karakteristiske træk samt støtte personer med autisme ved at skabe struktur og forudsigelighed gennem visuelle hjælpemidler.
Derudover har Rikke arbejdet som VISO-vejleder og er medforfatter til bogen Autisme og Seksualitet – hvordan?, der udkom i 2018.
Læs også: Skoleleder på Altiden Tranhøjskolen – “Vi skal være et trygt sted”
Et sted med en tydelig vision
Efter 28 år på Sofieskolen besluttede Rikke, at tidspunktet var rigtigt til at prøve noget nyt.
“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være på Sofieskolen så længe. Men jeg nåede en alder, hvor jeg tænkte: Hvis jeg skal prøve noget nyt, så skal det være nu.”
Stillingen hos Altiden fangede hende med det samme, da hun læste jobbeskrivelsen:
“Der stod: Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i København? Og jeg tænkte: Ja. Jeg havde også en oplevelse af, at Altiden har en vision og vil noget med det her område. Og så er det en stor organisation, hvor der er muligheder for tværfagligt samarbejde. Det var vigtigt for mig.”
Rikke var samtidig nysgerrig på at arbejde i det private felt og med en målgruppe, som adskiller sig fra den, hun kommer fra.
På Sofieskolen har de fleste unge et intellektuelt handicap, hvorimod hovedparten af borgerne på de tilbud, som hun er blevet leder for i Altiden, er normaltbegavede med autisme og andre komorbide diagnoser.
13 børn i alderen 12-23.
Trivsel i et krævende felt
Til spørgsmålet om hendes ambitioner for tilbuddene, svarer Rikke:
“Høj faglighed er vigtigt for mig. Når vi siger til en kommune, at vi kan løfte en opgave, så skal vi også kunne det – og ikke mindst sikre trivsel for de børn og unge, der anbringes hos os.”
Rikke er ligeledes meget optaget af at passe på medarbejderne i et psykisk krævende arbejdsfelt. Rikke har prøvet det på egen krop som afdelingsleder i 22 år. Derfor ved hun præcist, hvad hendes medarbejdere står i – og hvad der skal til for at aflaste dem.
“Jeg er virkelig ydmyg for de mennesker, der står i frontlinjen hver dag, og de medarbejdere, der står med de unge til dagligt. For jeg ved godt, hvor udfordrende det kan være inden for det her felt,” siger Rikke.
Hun lægger ikke skjul på, at “tiltrækning og tilknytning,” som hun selv formulerer det, bliver en vigtig opgave:
“Der er kamp om de gode medarbejdere. Vi skal være tydelige på, hvad vi kan tilbyde – faglighed, fleksibilitet og et sted, hvor man gerne vil være en del af udviklingen.”
Et arbejde med mening
Noget af det første Rikke bemærkede, da hun startede i sin nye rolle, var alle de engagerede og motiverede medarbejdere – flere som har været ansat på tilbuddene i mange år.
“Jeg fornemmer, at dem der er her, virkelig gerne vil de unge og være sammen med dem. Og jeg har bemærket den fine tone, personalet bruger, når de omtaler dem.”
Noget der vidner om en sund kultur og stærke, fagligt dygtige teams.
Læs også: “Jeg har lært, at jeg er god nok, som jeg er”
Når Rikke skal sætte ord på, hvad hun selv bliver drevet af, er hun ikke i tvivl:
“Det er, når man kan se, at en ung rykker sig. Det er kerneopgaven, og det er det, jeg virkelig er optaget af. Når de unge mennesker trives, bliver behandlet med respekt og anerkendelse – og kommer godt videre i livet,” siger Rikke, der gennem årene har oplevet mange solstrålehistorier.
En af dem gjorde et særligt indtryk:
“En mor til en dreng med svær autisme skrev til mig, da jeg stoppede på Sofieskolen, at hun aldrig nogensinde ville glemme, at vi havde taget hendes barn ind i en tid, hvor det var allersværest for dem – “I åbnede jeres dør for os og forandrede vores liv. Det vil jeg være dig evigt taknemmelig for,” skrev hun.”
Rikke tilføjer:
“Deres søn var ni år, da han kom til os. Deres taknemmelighed kommer man til at huske – altid. Det er det, der gør, at man, selv i de svære tider, fortsætter.”