Efter sprogskole og et seks måneders evalueringsforløb har Rouhollah og Mahdi fra Iran opnået dansk autorisation og fast job på Altiden Bakkebo. Deres historie viser, hvordan internationale sygeplejersker kan bidrage i en tid med stor mangel på sygeplejersker i plejesektoren.
Sammen hele vejen
Hvert år søger flere hundrede iranske sygeplejersker mod Danmark i håbet om at finde arbejde inden for deres fag. Det sker i en tid, hvor Danmark står over for store rekrutteringsudfordringer i sundhedssektoren, da der uddannes for få sygeplejersker, og interessen for faget er dalende.
To af dem, der har taget rejsen, er Rouhollah og Mahdi, som ankom med få ugers mellemrum i slutningen af 2022.
I dag er de begge ansat på Altidens plejecenter i Gilleleje, Bakkebo Omsorgscenter, men vejen dertil har været både lang og krævende.
Første skridt var at lære dansk. Dernæst ventede et seks måneder langt evalueringsforløb – en form for klinisk praktik, hvor deres faglige, sproglige og praktiske kompetencer blev vurderet, før de kunne opnå dansk autorisation som sygeplejersker.
Det forløb gennemførte de sammen på Bakkebo Omsorgscenter, hvor de undervejs havde stor glæde af hinandens støtte, både fagligt og menneskeligt:
”Vi har fulgtes ad stort set hele vejen og støttet hinanden. Det har gjort det hele lidt nemmere,” siger Rouhollah.
Læs også: SOSU på Bakkebo: Jeg glæder mig til at komme på arbejde
En del af løsningen
Baggrunden for at tage imod evalueringssygeplejersker er ikke tilfældig. Centerleder Mette Bjerre-Christensen peger på, at det både handler om rekruttering og om at tage ansvar:
”Nationalt er der store udfordringer med rekruttering, fordi der ikke bliver uddannet nok sygeplejersker. Som samfund har vi et ansvar for at bidrage, og det gør vi ved at åbne dørene for udenlandske kolleger, der gerne vil være med til at løfte opgaven.”
Bakkebo er derfor i løbende dialog med nye potentielle kandidater og ser evalueringsforløb som en naturlig del af rekrutteringsstrategien fremover.
Under Rouhollah og Mahdis evalueringsforløb var plejecentrets sygeplejefaglige leder mentor med støtte fra afdelingslederen.
Et forløb, hvor der blev arbejdet målrettet med dokumentation, medicinhåndtering og dansk fagsprog.
Ifølge centerleder Mette Bjerre-Christensen har begge sygeplejersker grebet opgaven med stort engagement:
”Begge har været meget ihærdige med sproget og går altid en ekstra mil for arbejdsfællesskabet. De er meget vellidt blandt både kolleger og beboere.”
Arbejdsliv med mening og balance
Rouhollah og Mahdi er begge uddannede sygeplejersker fra Iran med mange års erfaring fra det iranske sundhedsvæsen – primært fra hospitalssektoren, men også fra plejehjem.
Rouhollah arbejdede i otte år på hospital, herunder på en urologisk afdeling, en respiratorisk afdeling og som ambulance-sygeplejerske, mens Mahdi har flere års erfaring inden for ortopædkirurgi og intensiv behandling.
På spørgsmålet om, hvad der motiverede dem til at søge mod Danmark, svarer de samstemmende:
”Jeg havde hørt, at Danmark var et godt land med en god balance mellem arbejde og privatliv – og med gode arbejdsvilkår. Derfor var jeg meget interesseret i at flytte hertil,” siger Rouhollah.
Mahdi nikker og tilføjer:
”I Iran var der et stort arbejdspres og meget obligatorisk overarbejde. Arbejdspresset her i Danmark er mindre, og forholdene er bedre.”
Da ingen af dem talte dansk ved ankomsten, var første skridt et intensivt sprogkursus, som varede cirka to år. Kurset foregik på en sprogskole i Viborg, hvor de boede, indtil de fik mulighed for at starte på Bakkebo i Nordsjælland.
I den periode arbejdede Rouhollah også som frivillig på to plejehjem i Viborg.
Læs også: Britta på 97 år: Jeg har stadig min egen vilje
Tillid, teknologi og tilpasning
For både Rouhollah og Mahdi har det danske sprog været en af de største udfordringer, især i begyndelsen. For at lære sproget kastede Rouhollah sig over omkring 700 danske film på to år og fulgte intenst med i krimiserien Sommerdahl.
Alligevel var det ikke sproget, men det menneskelige nærvær, der betød mest:
”I begyndelsen var det svært at opbygge tillid hos beboerne. Men nu kender de os, og det betyder meget. De spørger f.eks., hvornår jeg kommer næste gang, og det gør mig glad,” fortæller Rouhollah.
Rouhollah og Mahdi oplever også klare forskelle mellem Iran og Danmark, særligt i forhold til dokumentation, teknologi og plejekultur.
”I Iran bor mange ældre sammen med familien. Derfor er der heller ikke så mange plejehjem,” forklarer Mahdi.
Derudover er arbejdet i Iran mindre digitalt. Meget dokumentation foregår stadig på papir, i modsætning til den digitale tilgang i Danmark.
Evalueringsforløbet blev derfor også en læringsproces i digital dokumentation og de danske it-systemer.
En ny begyndelse
I juni i år opnåede Rouhollah og Mahdi endelig deres danske autorisation – en milepæl, der markerede afslutningen på et langt forløb og begyndelsen på et nyt kapitel.
”Det føltes fantastisk. Det var en kæmpe sejr. Det var meget svært, men vi gjorde det,” siger Rouhollah, der sammen med Mahdi blev fejret med kage, sodavand og chips på Bakkebo sammen med kollegerne – en fejring, der ikke kun markerede autorisationen, men også fællesskabet.
Begge fremhæver det gode arbejdsmiljø og det stærke kollegaskab som en afgørende grund til, at de ønsker at blive på Bakkebo, selvom deres nye autorisation åbner muligheder for stillinger andre steder.
”Vi er glade for at være her på Bakkebo. Beboerne er søde og tålmodige, og det samme gælder kollegerne, som er meget hjælpsomme,” lyder det fra Rouhollah og Mahdi, der nu ser frem til at udvikle deres faglige kompetencer yderligere.
Til trods for at både hjemlandet og familien i Iran savnes, især mors mad, er det tydeligt, at begge har fundet en ny hverdag i Danmark, fyldt med mening og menneskelig værdi. Og selvom sproget til tider stadig kræver lidt tilvænning, er sygeplejearbejdet i sin kerne det samme som i Iran – med fokus på omsorg, nærvær, støtte og respekt for det enkelte menneske.
”Arbejdet med mennesker er det samme – uanset hvor man er,” smiler Rouhollah.