Hvad koster det at bo på et børne- og ungehjem?
Kommunen betaler opholdsprisen, som er en fast pris, der er godkendt af Socialtilsynet. Kommunen udregner en egenbetaling, som børnene/de unge skal betale. Egenbetalingen bliver ved hvert barn/ung udregnet efter en individuel vurdering.
Hvad koster det ellers at bo på børne- og ungehjem?
Forbrug og internet er inkluderet i opholdsprisen. Der er dog mulighed for at medbringe sit eget internet, hvis man ønsker en hurtigere forbindelse. Børne- og ungehjemmet har en fælles telefon, som man frit kan benytte. Hvis man ønsker sin egen telefon, skal man selv betale for telefonen og abonnement.
Børnene/de unge modtager tøjpenge, som børnene/de unge kan købe tøj og sko for, i den tid børnene/de unge bor på børne- og ungehjem. Udgifter til udflugter er inkluderet i opholdsprisen.
Hvordan får man en plads på et børne- og ungehjem?
1. Kontakt kommunen
For at få en plads på et af vores børne- og ungehjem skal du kontakte din kommune.
2. Kommunen kontakter Altiden
Kommunen retter henvendelse til vores visitationsafdeling.
3. Visitationsafdelingens vurdering
Visitationsafdelingen vurderer, om du matcher børne- og ungehjemmets målgruppe.