Metoder og tilgange i Altiden
Altidens metoder og tilgange tager udgangspunkt i relationen til den enkelte borger. Ved at være ærlige, omsorgsfulde og nærværende og samtidig møde den enkelte i øjenhøjde danner vi fundamentet for vores langsigtede pædagogiske arbejde. Læs mere her om de forskellige metoder og tilgange, vi benytter os af i Altiden.
Tryghed og motivation
Vi hjælper borgeren med at strukturere sin hverdag, så den er overskuelig og genkendelig. Det fundament giver borgeren tryghed og motivation til – sammen med personalet – at deltage i aktiviteter, der giver succes og positive oplevelser.
Succesoplevelserne er forudsætningerne for, at borgeren finder yderligere motivation og mod til at sætte sig nogle konkrete mål og arbejde målrettet med at udvikle nye handlemønstre i situationer, som borgeren hidtil har fundet meget udfordrende og vanskelige at håndtere.
Definition af tilgang og metoder
Tilgang
En tilgang er måden, hvorpå vi anskuer en problemstilling eller griber et emne an. En tilgang vil dermed være værdibaseret og danner det grundlag, der ligger bagved valget af en pædagogisk metode. Det er måden, man ønsker at møde borgeren på, og afspejler den kultur, man har på arbejdspladsen.
Metode
Systematisk og fastlagt fremgangsmåde, med afsæt i pædagogisk og psykologisk viden/teori. For eksempel bevidsthed og viden om, hvordan vi agerer konfliktnedtrappende.
En metode vil dermed være manualbaseret, hvilket betyder, at den har en form for opskrift, som vi ved virker overfor den målgruppe, vi arbejder med.
Anerkendende tilgang
Tilgangen har fokus på anerkendelse og værdsættelse med det formål at motivere til positiv forandring hos den enkelte.
Læs mere…
Anerkendende tilgang i praksis
Med en anerkendende tilgang møder vi borgeren på en måde, så denne føler sig set og hørt. Vi tilpasser indsatserne ud fra den enkelte borgers behov, ressourcer og funktionsniveau.
Vi arbejder ud fra tænkningen om, at “alle der kan opføre sig ordentligt, gør det”, ligesom vi anerkender borgerens handlinger som mestringsstrategier. Vi ser bag om adfærden og er undersøgende og lyttende i samværet med borgeren.
Metoden Low arousal (LA)
Metoden Low arousal er en ro-givende og ikke-konfronterende pædagogik med fokus på, hvordan fagprofessionelle ved at ændre egen adfærd kan støtte borgeren i en ikke-udfordrende adfærd.
Læs mere her.
LA i praksis
Vi møder borgeren med en nærværende og ro givende adfærd, hvor den enkelte vil opleve sig set, hørt og forstået, som dét menneske det er.
Vi har fokus på ressourcer, så borgeren ved hjælp af gode rutiner får en oplevelse af selvkontrol og egenmestring.
Vi tager ansvar i samvær og konflikter, og er bevidste om at ændring af egen adfærd kan være redskab til at borgeren ændrer sin adfærd. Personalet har således ansvaret for ikke at optrappe en konflikt.
Få mere viden om Low Arousel
Relationspædagogisk tilgang
Tilgangen har fokus på at skabe tillid gennem samspil mellem mennesker med det formål at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.
Læs mere…
Relationspædagogisk tilgang i praksis
Med en relationspædagogisk tilgang møder vi borgeren med nærvær og empati og arbejder ud fra tænkningen om, at ”du skal forstå dét, den anden forstår”. Vi møder borgeren på dennes præmisser med henblik på at opbygge tillid.
Vi har fokus på samspillet mellem mennesker, så borgeren støttes i at indgå i almene og udviklende fællesskaber, både på tilbuddet og i det omkringliggende samfund.
Metoden Low arousal (LA)
Metoden Low arousal er en ro-givende og ikke-konfronterende pædagogik med fokus på, hvordan fagprofessionelle ved at ændre egen adfærd kan støtte borgeren i en ikke-udfordrende adfærd.
Læs mere…
LA i praksis
Vi møder borgeren med en nærværende og ro givende adfærd, hvor den enkelte vil opleve sig set, hørt og forstået, som dét menneske det er.
Vi har fokus på ressourcer, så borgeren ved hjælp af gode rutiner får en oplevelse af selvkontrol og egenmestring.
Vi tager ansvar i samvær og konflikter, og er bevidste om at ændring af egen adfærd kan være redskab til at borgeren ændrer sin adfærd. Personalet har således ansvaret for ikke at optrappe en konflikt.
Find mere viden om Low Arousel
Metoden Motiverende samtale (MI)
MI er en samarbejdsbaseret samtaleform, og har til formål at styrke borgerens indre motivation til at foretage forandringer.
Læs mere…
MI i praksis (Pædagogik)
Med anerkendende og relationspædagogiske tilgange møder vi borgeren gennem positivt samspil, således at der skabes tryghed og motivation for udvikling og forandring.
Der vil efter en planlagt struktur i forhold til den enkeltes behov blive afholdt motiverende samtaler med et ressourcefokuseret afsæt. Vi tager altid udgangspunkt i borgerens ønsker og livssituation, og vi planlægger forandringsarbejde i samarbejde med borgeren.
Denne systematik vil over tid tilføre borgeren en større selvindsigt, eksempelvis i forhold til misbrug, kompetencer, ressourcer, ønsker o.l.
Find mere viden om MI
Metoden Visuel struktureret pædagogik
Struktureret og visuel pædagogik har til formål at skabe tryghed gennem forudsigelighed og genkendelig hos den enkelte borger.
Læs mere…
Visuel struktureret pædagogik i praksis
Med en tydelig og konkret struktur er vi med til at skabe tryghed gennem forudsigelighed og genkendelighed, så borgeren f.eks. får mod på at deltage i aktiviteter.
Strukturen planlægges og tilpasses den enkelte borgers behov og funktionsniveau, f.eks. via skrift, billeder og/eller konkreter.
Vi skaber forudsigelighed og genkendelighed ved at gennemgå dagskema sammen med borgeren samt ved at ophænge billeder af personaler, aftenens menu, planlagte aktiviteter o.l.
Neuropædagogik
Viden om de forskellige hjerneprocesser og deres betydning med henblik på at omsætte teori til pædagogisk praksis.
Læs mere…
Neuropædagogik i praksis
I forlængelse af de udvalgte tilgange og metoder og på baggrund af observationer tilrettelægges den neuropædagogiske indsats ud fra borgerens kompetencer, funktionsniveau og støttebehov.
Neuropædagogik tager sit afsæt i, at udvikling foregår i samvær og samspil med andre, og at der i både praktiske, følelsesmæssige og sociale processer stilles krav til opmærksomhed. Pædagogikken kan derfor handle om at praktisere ro-givende pædagogik (LA) og derved støtte borgeren i at fokusere samt udelukke irrelevante ideer og impulser.
Find mere viden om neuropædagogik
Metoden KRAP
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik og er både et menneskesyn samt en række metoder og kognitive redskaber. KRAP kan anvendes til mange forskellige målgrupper og pædagogikken har fokus på ressourcer og anerkendelse.
Læs mere…
KRAP i praksis
Metoden og menneskesynet bag KRAP indgår i flere aspekter af det pædagogiske arbejde og har en kobling til de øvrige tilgange og metoder som praktiseres, hvor vi også har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang.
KRAP handler om at inddrage borgeren, være nysgerrig, spørge ind til borgerens perspektiv, se bag om adfærden samt anerkende handlinger som mestringsstrategier.
Via KRAP skemaet ”Kognitiv sagsformulering” afdækker vi målrettet borgerens ressourcer, udfordringer, motivation og mestringsstrategier. Ved dette skemas systematik, sikrer vi, at borgeren ses som den, han eller hun er.