Altiden er vokset i løbet af de seneste par år, og derfor har vi nu valgt at pensionere vores gamle hjemmeside, og byde velkommen til et nyt fælles digitalt Altiden-univers på altiden.dk.
Fremadrettet samler vi her vores forretningsområder inden for social- og ældreomsorg, vores tilbud og vores ekspertise, så både fagpersoner, samarbejdspartnere, borgere og pårørende nemt kan finde information og inspiration.
”Jeg er meget glad for, at vi i dag kan præsentere den nye hjemmeside, som er bygget op med nyt design, en ny struktur og nyt indhold med alt fra interviews med mange af vores dygtige medarbejdere til praktisk information om de enkelte tilbud og tilbudstyper, visitationsprocesser, vores omsorgsmodel, metoder og tilgange og vores vision, siger adm. direktør i Altiden, Jan Wilken og tilføjer:
”Som en af Danmarks førende velfærdsaktører er Altidens vision at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger i vores tilbud – ung som ældre, mødes med respekt og nærværende omsorg.
Denne nye platform vil fremadrettet medvirke til at gøre det endnu tydeligere, hvor mange forskellige opgaver, Altiden hver dag bidrager med at løse inden for social- og ældreomsorg.”
Arbejdet med at optimere hjemmesiden fortsætter nu med planer om fremover at tilføje nye spændende elementer og inspirerende indhold.