Debatindlæg: Demens er en af de største udfordringer på ældreområdet. I de kommende år vil flere mennesker leve med demens, flere familier blive berørt, og flere medarbejdere få ansvar for at skabe trygge og meningsfulde hverdagsliv for mennesker med demens.
Debatindlæg af Trine Mottlau, administrerende direktør, og Ann-Sofi Brua Brandt, regionschef for ældre, Altiden. Bragt i Seniormonitor 28. august 2026.
Det er derfor velkomment, at regeringen vil formulere en ny national demenshandleplan. På Altidens plejecentre beskæftiger vi os hver dag med at skabe et værdigt og trygt liv for blandt andre mennesker med demens, og på den baggrund tillader vi os at komme med vores bidrag.
Først og fremmest er det vigtigt, at demenshandleplanen ikke alene kommer til at handle om organisering og strukturer. Organisering og strukturer er nødvendige, men kan ikke stå alene. Handleplanen bør i lige så høj grad have fokus på retten til et værdigt, trygt og ikke mindst individuelt hverdagsliv for mennesker med demens.
Demens rammer mennesker forskelligt. Der findes derfor ikke én løsning, der passer til alle. En god demensindsats tager udgangspunkt i det enkelte menneske, dets livshistorie, relationer, vaner og ønsker. Det er denne personcentrerede tilgang, der bør være et bærende princip i fremtidens demensindsats.
Den gode dag ser ikke ens ud
Hos Altiden arbejder vi ud fra ambitionen om at skabe “den gode dag” for det enkelte menneske. Det handler om mere end pleje og praktisk hjælp, for den gode dag ser ikke nødvendigvis ud på samme måde for Bent som den gør for Grethe. Det handler om at kende mennesket bag sygdommen og tilrettelægge hverdagen ud fra, hvad der giver værdi og livskvalitet for den enkelte.
Skal den personcentrerede tilgang lykkes på tværs af offentlige og private tilbud, kræver det investeringer i demensfaglige kompetencer. Demens er et højt specialiseret fagområde, og både medarbejdere og ledere skal have adgang til stærk faglig viden og løbende kompetenceudvikling. Demensfaglige kompetencer bør styrkes både i social- og sundhedsuddannelserne og gennem efter- og videreuddannelse, så medarbejderne er rustet til at håndtere stadigt mere komplekse opgaver.
Kvalitet skabes dog ikke alene gennem uddannelse. Særligt når det handler om demens, er også kontinuitet afgørende. Mennesker med demens har brug for kendte ansigter, stabile relationer og medarbejdere, der har tid til og mulighed for at lære det enkelte menneske at kende. Derfor bør en kommende demenshandleplan understøtte indsatser, der styrker kontinuitet og fastholdelse af medarbejdere.
Læs Altidens debatindlæg om Valgfrihed i ældreplejen
Nordiske erfaringer bør bringes aktivt i spil
Endelig bør demenshandleplanen adressere behovet for bedre sammenhæng mellem sundheds- og ældreområdet. Mennesker med demens bevæger sig ofte på tværs af sektorer, og for mange familier opleves forløbene som komplekse og fragmenterede. Handleplanen bør placere et tydeligt ansvar for koordineringen mellem kommuner, almen praksis, hospitaler og plejetilbud, så borgeren og familien oplever ét sammenhængende forløb.
Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme de pårørende. For demens er ikke kun noget, der rammer den enkelte. Den påvirker hele familien. Pårørende besidder ofte med uvurderlig viden om det demensramte menneske, dets historie og behov, og bør derfor ses som aktive samarbejdspartnere. Der er brug for både større inddragelse og bedre støtte til mennesker, der har et familiemedlem med demens.
Gennem vores svenske søstervirksomhed Vardaga har Altiden erfaring med systematisk kompetenceudvikling, evidensbaseret viden og personcentreret demensomsorg i tråd med den svenske Socialstyrelses anbefalinger. Disse nordiske erfaringer bør bringes aktivt i spil, når den danske demensindsats skal udvikles.
En ny demenshandleplan bliver kun en succes, hvis den tager afsæt i det enkelte menneskes mulighed for at leve et værdigt og meningsfuldt liv med tryghed, nærvær og relationer, også når sygdommen udvikler sig. Det bør være ambitionen for fremtidens demensindsats.