Altiden-vinderne af Kvalitetsprisen for 2021 var Skovsminde Plejecenter.
For nyligt stimlede dommerkomiteen i Altiden sammen for at stemme om, hvilke indstillinger, der skulle nomineres til kvalitetsprisen ud fra de mange gode og rørende indstillinger fra flere lokationer. Det var ikke nogen nem opgave at vælge, og hvis det havde været muligt, havde komiteen nomineret alle indstillede. Men der kan kun vælges tre, og efter en afstemning faldt valget på følgende indstillinger:
Korninghøj
De har skabt mærkbare resultater igennem udvikling og implementering af nye og innovative metoder og tilgange, som har styrket den pædagogiske kvalitets helhed og/eller har bidraget til øget implementering og effektivitet af systemet. Et eksempel på et tilbud hvor det pædagogiske fokus og dokumentation har en bred faglighed og derudover skabes der her en synlighed om gode metoder og processer, som andre kan lære af og få en god sparring via. Det skaber arbejdsglæde og via den brede fokus på kerneopgaven med en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, så opleves det, at alle medarbejdere ønsker at udvide deres faglige kompetencer i sparring og udvikling.

Læs mere: Vinderen af Kvalitetsprisen 2021
Fribo Holte friplejehjem
Fribo Holte har siden åbningen af plejecenteret arbejdet med at sikre stabil bemanding og økonomi, med fokus på den gode kvalitet. Der har løbende været aflagt tilsyn – både eksterne og interne, som alle har været yderst tilfredsstillende og efterspørgslen på en bolig på friplejehjemmet er høj. Tillige har medarbejderne deltaget projekt om værdighed med værdighedsrejsehold fra Sundhedsstyrelsen. Dette resulterer i, at der er værdighedsambassadører i alle vagthold, som er ansvarlige at videreføre viden og indsigt den gode værdighed i ældreplejen.

Læs mere: Vinderen af Kvalitetsprisen 2020
Skovsminde plejecenter
Skovsminde anvender triagering af borgerne dagligt og afholder beboerkonferencer, hvor der tværfagligt sparres om de beboere der udviser behov for øget fokus. I indstillingen har de beskrevet et forløb med en beboer, som ved indflytning havde en uhensigtsmæssig adfærd og det beskrives, hvordan der gennem anerkendte teorier og tværfaglige tilgange arbejdes på, at beboerens behov kan opfyldes, hvilket skaber en mere sammenhængende og meningsfuld tilværelse for hende og resulterer i en markant ændring i adfærden.

Stort tillykke til de tre nominerede lokationer, som nu får mulighed for at vinde Kvalitetsprisen 2022 ved arrangementet, der finder sted d. 15. februar 2023 i Stockholm i selskab med vores nordiske kolleger fra Sverige og Norge.
Dommerkomiteen sender en stor tak til de lokationer, som ikke gik videre i konkurrencen. Det var en fornøjelse at læse jeres gode indstillinger, og forhåbentligt har I lyst til at være med i kampen næste gang prisen uddeles.