Altiden Nordjylland Vest et forbillede for, hvordan man kan kombinere faglighed, empati og innovation i den daglige drift.
Sådan lød afslutningen på dommerkomiteens valg af Altiden Nordjylland Vest (botilbuddene Vester Hjermitslev og Østergaarden), som vinder af Ambeas Kvalitetspris 2024. Prisen blev uddelt i festligt selskab med Altidens kolleger fra Norge og Sverige ved prisoverrækkelsen i Stockholm onsdag den 19. marts.
”Det var virkelig en fantastisk dag,” fortæller administrerende direktør i Altiden, Ulla Tansen, der udover vinderholdet fra Altiden Nordjylland Vest var afsted med de to øvrige nominerede hold fra hhv. Altiden Tranhøjskolen og Altiden Fribo Holte.
”Vinderen fra Nordjylland Vest har målrettet arbejdet for at sikre, at “Vi gør verden lidt bedre – ét menneske ad gangen,” på de to botilbud Østergaarden og Vester Hjermitslev. Gennem aktiv brug af tilfredshedsundersøgelser og trivselssamtaler har de sikret, at borgernes stemmer og behov er i konstant centrum for udviklingen af de to botilbud. Deres arbejde er inspirerende og fortjener stor anerkendelse.”
Alle tre nominerede vidner om det store kvalitetsarbejde, der bliver gjort i hele Altiden, og de er samtidigt med til at understrege, hvor vigtig kvalitet er i Altiden. Det glæder mig rigtig meget, at vi kan hylde den indsats ved sådan et fint arrangement.
Ulla Tansen, adm. dir. Altiden
Stor tillid og anerkendelse
Det er sjette år i træk, at Altiden deltager i Kvalitetsprisen, der altså i år gik til Altiden Nordjylland Vest, der, som dommerkomiteen udtrykker det:
Hver dag viser, at ægte kvalitet kræver både hjerte og hjerne. De arbejder målrettet med at udvikle deres indsats, med borgernes behov i centrum. Gennem tilfredshedsundersøgelser og trivselssamtaler sikrer de, at borgernes stemme bliver hørt, og at deres trivsel og ønsker danner grundlag for udviklingen af tilbuddene.
En beskrivelse som tilbudsleder for Nordjylland Vest på Vester Hjermitlev og Østergaarden, Stefan Nielsen var stolt over at høre.
”Vi er selvfølgelig utrolig beæret over at få en så flot anerkendelse som Kvalitetsprisen i Ambea er. Vores kvalitetsarbejde bunder i vores medarbejdernes evne til hver dag at insistere på at skabe en god og udviklende tilværelse for vores borgere. Det er en meget kompleks målgruppe, og de møder forskellige udfordringer hver dag, men på trods af det formår de alligevel at levere en højt specialiseret indsats. Det er jeg utrolig stolt af,” fortæller Stefan Nielsen og fortsætter:
”Vores to botilbuds særkender bærer præg af, at vi på trods af, at vi kan løbe ind i vanskeligheder med opgaverne, altid formår at levere et tilbud som ingen andre kan, til borgere med store udfordringer.”
Hvordan var det at rejse til Stockholm og deltage i dagens program og aftenens overrækkelse?
“Det har været en kæmpe oplevelse at høre, hvordan vores store familie i Ambea klarer nogle virkelig svære udfordringer hver dag i hele Norden. De yder helt tydeligt en kæmpe indsats, og det er vi stolte af at være en del af.”
Stolt regionschef
Dagen startede med, at alle nominerede præsenterede deres tilbud og baggrunden for, at de har modtaget nomineringen. Efterfølgende blev der afholdt et spændende inspirationsforedrag om metoder til at undgå konflikter og konflikthåndtering, når de opstår. Herefter gik turen gik til den festlige prisoverrækkelse, der igen i år fandt sted på den smukke svenske kulturhistoriske Hufvudsta Gård.
Her deltog naturligvis vinderholdet bestående af tilbudsleder Stefan Nielsen og hans team repræsenteret ved afdelingslederne fra hhv. Altiden Vester Hjermitslev, Lars Kristiansen og Altiden Østergaarden, Kåre Gundersen samt regionschef for voksenområdet i Altiden, Alice Gade Jensen, som fortalte om valget af vinderen:
”Det har været en fornøjelse at følge Nordjylland Vest i deres udviklingsrejse i løbet af de sidste to år. Gennem en kæmpe indsats af medarbejdere og ledere er det lykkedes at løfte den faglige kvalitet, skabe to velorganiserede og bæredygtige botilbud til borgere, som har brug for omsorg og en særlig indsats. Jeg står i dag som en stolt regionschef og glæder mig til at fejre prisen med både borgere og medarbejdere.”

Hædersbeviser til de nominerede
De to øvrige nominerede var som nævnt fra hhv. Altidens specialskole Tranhøjskolen og friplejehjemmet Fribo Holte, hvorfra Friboleder Mette Bjerre-Christensen takkede på vegne af hele Fribo Holtes for hædersbeviset.
” Vi føler, at denne anerkendelse også er et resultat af vores dygtige medarbejdere på Fribo Holte, som udviser dedikation, faglighed og stabilitet, som er det, der gør, at vores beboere føler tryghed,” fortalte Friboleder Mette Bjerre-Christensen.
”Vi har stor opmærksomhed på, hvordan vi kan blive ved med at understøtte hinanden i at have fokus på kerneopgaven, og det har vi bl.a. gjort ved at lave nogle “To do”. Det er et hjælperedskab, der gør, at medarbejderne i en travl hver dag, når hele vejen rundt om beboeren, i forhold til pleje og praktisk hjælp. Samtidig har vi også ændret vores ledelsesstruktur fra teamledelse til områdeledelse med et fælles og nærværende fokus på kvaliteten af sygepleje, pleje -& omsorg, aktivitet & træning samt serviceområdet.”

Også skoleleder på Altiden Tranhøjskolen var stolt over at være blevet nomineret og at modtage en hæderspris som anerkendelse for skolens store arbejde og indsats.
“Det er en fantastisk følelse at vide, at vores arbejde er bemærket og værdsat. Det bringer også en vis stolthed, både som sted og af vores samlede enhed i Altiden/Ambea. At blive nomineret motiverer os til at forsætte med at styrke og skabe et skoletilbud, der giver vores unge mennesker vinger til at flyve ud i verden,” fortæller hun.
Hvordan var rejsen til Stockholm i det hele taget?
“Vi har nydt turen og glæder os over at være en del af noget stort og være bundet sammen med andre passionerede mennesker, som alle ønsker at skabe muligheder, livsduelighed og livsglæde for ét menneske ad gangen. Det har også været en anledning til at skabe nye kontakter, styrke arbejdsfællesskaber og skabe relationer på tværs af landegrænser. Vi ser frem til at bringe indholdet af dagene ind i det videre arbejde på skolen.”

Stort tillykke til vinderne og de nominerede! I er sammen med alle medarbejdere i Altiden med til at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen.