Altiden åbner et nyt tilbud for voksne autister på Kirkeleddet 6 i Græsted. Altiden driver i forvejen et tilbud på Kirkeleddet 8 og en række andre tilbud i kommunen.
”Atter lys i vinduerne”
Administrerende direktør i Altiden, Miriam Toft glæder sig til at byde de nye borgere velkommen:
”Nu skal der atter lys i vinduerne her på Kirkeleddet, og huset får fornyet liv, når vi snart kan byde velkommen til de første beboere i lyse og moderne rammer. Vi har i forvejen et botilbud for borgere med handicap i naboejendommen, og vi bor dør-om-dør med en børnehave, så rammerne for et trygt og godt hjem er på plads. Nu glæder vi os til at fylde dem ud med nærvær, omsorg og specialiserede tilbud til voksne borgere med autisme, siger direktøren.”
Godt samarbejde med kommunen
Overtagelsen af de nye bygninger glæder formand for Ældre, Social og Sundhed, Birgit Roswall (V):
”Vi har i et fint samarbejde med Altiden, som vi kender godt. Vi har fuld tillid til deres måde at drive pleje på, og så er det jo bare rigtig godt, at Altiden kan skabe synergi ved at lægge Kirkeleddet 6 og 8 sammen,” siger formanden.
Administrerende direktør i Altiden Mirian Toft bekræfter det gode samarbejde med kommunen:
”Vi har i en årrække arbejdet tæt sammen med Gribskov Kommune særligt på ældreområdet, og vi ser frem til at udvide det gode samarbejde med det nye tilbud til voksne borgere med autisme. Selvom autismeområdet er nyt for Altiden her i Gribskov, så har vi lang og solid erfaring på området fra vores øvrige seks tilbud i Danmark. Vi glæder os til at åbne dørene og byde indenfor til gode, trygge hjem i dejlige omgivelser,” siger Miriam Toft.”