Altiden Korninghøj

Altiden Korninghøj ligger Korning, lidt uden for Horsens, i rolige og naturskønne omgivelser. De fysiske rammer er indrettet med fokus på både privatliv og fællesskab. Hver borger har egen bolig med tekøkken og badeværelse, som indrettes individuelt og alderssvarende i samarbejde med borgeren. 

Fællesarealerne består af opholdsstue, spisestue og køkken samt adgang til forskellige aktivitets- og opholdszoner. Rammerne giver mulighed for både at deltage i fællesskabet og trække sig tilbage, alt efter dagsform og behov.  

Vi bruger udearealerne med have og opholdsmuligheder aktivt i hverdagen til både individuel afslapning og fælles aktiviteter. 

Se video fra Altiden Korninghøj

Hverdagen på Korninghøj er struktureret, genkendelig og samtidig fleksibel. Der tages højde for borgernes individuelle behov, dagsform og ønsker. Personalet planlægger hver morgen dagens aktiviteter og støtte, så der sikres nærvær og kontinuitet i relationen til den enkelte borger. 

Der veksles mellem individuelle aktiviteter og fælles aktiviteter, alt efter hvad borgerne motiveres af. Det kan være kreative aktiviteter, spil, film, motion, madlavning eller ture ud af huset – f.eks. i nærområdet eller det omkringliggende lokalsamfund. Borgerne inddrages aktivt i planlægningen af deres hverdag, blandt andet via ugentlige borgermøder, hvor trivsel, ønsker og fælles aktiviteter drøftes. 

Metodeanvendelser i hverdagen 

De pædagogiske metoder, vi arbejder med på Altiden Korninghøj, anvendes i hverdagens almindelige situationer, så målarbejdet for den enkelte borger bliver konkret, genkendeligt og meningsfuldt.  

Det sker bl.a. ved fælles måltider, hvor målarbejdet bruges konkret, fx ved at støtte borgeren i at øve sociale færdigheder, der er koblet til borgerens individuelle mål.
Ligesom borgeren inddrages i selve madlavningen i arbejdet med struktur, koncentration og selvstændighed, og personalet forklarer løbende, hvad der øves, og hvorfor. 

Pårørende er ofte en vigtig ressource i borgerens liv og kan bidrage til den tryghed og kontinuitet, som er afgørende for borgerens trivsel. På Altiden Korninghøj ser vi derfor pårørende som væsentlige samarbejdspartnere og inddrager dem altid i det omfang, borgeren selv ønsker. Samarbejdet tilrettelægges med respekt for borgerens selvbestemmelse og de samtykker, der er givet. 

Vi ønsker en åben, tillidsfuld og støttegivende dialog med familie og andre nærmeste relationer. Pårørende er velkomne til at kontakte Korninghøj, når der er behov for det, og personalet arbejder aktivt for at skabe et samarbejde, der understøtter borgerens udvikling og behov. Hvis borgeren ønsker støtte under besøg, vil en medarbejder naturligvis kunne være til stede. 

Altiden Korninghøj er underlagt tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke kan dele oplysninger om borgeren med pårørende, medmindre borgeren har givet et tydeligt samtykke. Al information, der videregives til pårørende, sker derfor altid på borgerens egne præmisser og med respekt for borgerens ret til privatliv. 

Det pædagogiske arbejde på Altiden Korninghøj er funderet i veldokumenterede metoder og en tydelig faglig retning. Vi arbejder relationelt, anerkendende og struktureret med fokus på borgerens ressourcer, trivsel og udvikling. Metoderne omsættes til konkret praksis i hverdagen og anvendes konsekvent af hele personalegruppen, så borgeren oplever sammenhæng, genkendelighed og tryghed. 
Indsatsen har særligt fokus på, at borgeren forstår sine mål, oplever mening med indsatsen og støttes i et tempo, der matcher borgerens forudsætninger.  

Følg linket herunder for at læse mere om vores indsatser inden for de forskellige pædagogiske metoder og faglige tilgange.
Altiden Korninghøj pædagogiske metoder og faglige tilgange. 

På Altiden Korninghøj anvender vi relationspædagogik, KRAP, Low Arousal og neuropædagogik i et tæt og gensidigt samspil. Metoderne ses ikke som enkeltstående tilgange, men som en samlet pædagogisk ramme, der tilpasses den enkelte borger og den konkrete situation.
Relationen er fundamentet for indsatsen og skaber den nødvendige tryghed og tillid. Den neuropædagogiske forståelse giver indsigt i borgerens kognitive forudsætninger og belastningsniveau. 
Denne helhedsorienterede tilgang understøtter forebyggelse, trivsel og bæredygtig udvikling hos borgeren. 

I praksis betyder det, at: 

• KRAP anvendes som grundlæggende metode med fokus på borgerens ressourcer, styrker og mestringsstrategier. Der arbejdes systematisk med sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger for at styrke borgerens selvforståelse og selvbestemmelse.  

• Relationspædagogikken anvendes aktivt til at skabe trygge rammer, hvor borgeren tør indgå i dialog om egne udfordringer og mål.  

• Den neuropædagogiske forståelse bruges til at vurdere borgerens kognitive kapacitet, opmærksomhed og belastningsniveau, så støtte og forventninger tilpasses.  

• Low Arousal anvendes forebyggende ved at justere krav, tempo og kommunikation i takt med borgerens aktuelle tilstand. Ved tegn på stress eller overbelastning reduceres kravene, og personalet møder borgeren med ro, tydelighed og forudsigelighed. Efter belastende situationer arbejdes der refleksivt og anerkendende sammen med borgeren – uden brug af skyld, skældud eller sanktioner. 

• Den pædagogiske indsats dokumenteres løbende og justeres i samarbejde med borgeren for at sikre progression og trivsel.

Læs mere om Altiden Korninghøj pædagogiske tilgange og faglige metoder 

Konkret eksempel på helhedsorienteret praksis 

En borger ønsker at blive mere selvstændig i forhold til at kunne bruge offentlig transport, men bliver hurtigt urolig og overvældet, når situationen bliver uforudsigelig. 

• Personalet anvender først relationspædagogik ved at tage udgangspunkt i borgerens trygge relation til en kendt medarbejder, som borgeren har tillid til. Samtalen foregår i rolige rammer og i et tempo, borgeren kan rumme. 

• Med afsæt i neuropædagogisk forståelse vurderes borgerens kognitive belastning, opmærksomhed og behov for struktur. Opgaven opdeles herefter i små, overskuelige dele, så borgeren ikke overbelastes. 

• Gennem KRAP arbejdes der konkret med borgerens tanker og følelser om fx at tage bussen. Sammen identificeres tidligere succeser, f.eks. at borgeren allerede kan finde stoppestedet eller betale billet, og disse ressourcer bruges aktivt i målformuleringen. 

• Samtidig anvendes Low Arousal, hvis borgeren viser tegn på uro. Tempoet sænkes, øvelsen afbrydes, eller der holdes pause. Målet justeres, så det fortsat opleves realistisk og trygt for borgeren. 

På den måde sikrer vi samlet set, at borgeren oplever sammenhæng, forståelse og mestring, og at udviklingen sker i borgerens eget tempo.