Altiden Kirkebjerg Allé 58A (tidl. Fortis)

hMidlertidigt botilbud
København
1 af 6 billeder
Alle billeder

Om Altiden Kirkebjerg Allé 58A (tidl. Fortis)

Altiden Kirkebjerg Allé 58A (tidl. Fortis) ligger i Vanløse og er et midlertidigt botilbud for unge i alderen 18-35 år med diagnose inden for autismespektrumforstyrrelse (ASF) og ADHD. De unge tilbydes trygge rammer og støttes i en positiv udvikling i et anerkendende og omsorgsfuldt miljø.

Altiden Kirkebjerg Allé 58A ligger i Vanløse på Kirkebjerg Allé. Det er en stor villa, hvor de unge bor sammen. Alle har eget værelse med fælles køkken, stue og bad. Til villaen hører en dejlig, stor, fælles have. Villaen har god adgang til offentlig transport og indkøbsmuligheder. For at sikre den bedst mulige behandling for de unge har Altiden Kirkebjerg Allé 58A døgnbemanding.

Altiden tilbyder også en række andre tilbud i Københavnsområdet blandt andet Amager, Vanløse og Brønshøj. Vi ser det som en stor fordel, at vi er tilstede i et bymiljø, og vi opfordrer de unge til at være en del af omgivelserne. Vi støtter de unge i at have en indholdsrig hverdag med alt hvad der hører til, når man er ung. Vi lærer de unge at bruge offentlig transport, besøge caféer, deltage i fritidsaktiviteter, og hvad der ellers kan give dem gode oplevelser og udvikle dem hen imod et mere selvstændigt voksenliv.
Fælles for de unge beboere er, at de har brug for hjælp – men ikke alle har brug for samme hjælp. Derfor er det vigtigste for os arbejdet med den enkelte, og respekten for den unges behov og ønsker. Vi fokuserer på individuelt tilrettelagt støtte og træning med udgangspunkt i den enkeltes muligheder og livskvalitet. Vores opgave er at udvikle hverdagsstrategier, der gør den unge bedre i stand til at klare hverdagen, så den unge opnår selvstændighed og stærkt selvværd.
På alle vore tilbud stræber vi altid efter, at det skal være hjemligt og hyggeligt. Det er de unges hjem, og der er altid plads til, at der kan komme familie og venner på besøg. Vi har indrettet os med hjælp fra specialister, så miljøet understøtter behandlingen og giver plads til både de stille og de aktive aktiviteter.

Afdelingen er både godkendt som midlertidigt botilbud efter serviceloven § 107.