Ny tilbudsleder hos Altiden Socialkonsulenter vil styrke kendskabet til forebyggende og støttende indsatser

1. august var Kristina Liliendal Lærums første arbejdsdag som ny tilbudsleder hos Altiden Socialkonsulenter. Efter næsten 20 år som familiebehandler og leder i det kommunale felt, viste det sig, at stillingen hos Socialkonsulenterne indeholdt lige netop den kombination, hun var på udkig efter. 

Blik for begge sider

– Jeg var blevet nysgerrig på, hvad det egentlig er, vi savner kommunalt her i Danmark, forklarer Kristina om sit valg.

– Og jeg nåede frem til, at det handler om transparente ledere hos private leverandører, som har blik for myndighedsrådgivernes tunge ansvar og lovgivningens perspektiver. Jeg har jo samarbejdet med en masse leverandører, hvor jeg har skulle kigge ind i, hvad der er meningsgivende i forhold til samarbejde set fra et kommunalt standpunkt. Og i det arbejde var Altiden en af de virksomheder, der skilte sig positivt ud.

Så da stillingen som tilbudsleder hos Altiden Socialkonsulenter dukkede op, var Kristina ikke i tvivl. Her kunne hun se muligheden for at bringe sit indgående kendskab til kommunernes virkelighed, lovgivningen og det socialfaglige område i spil – og være med til at skabe endnu stærkere forbindelser mellem kommunerne og Altiden.

– Udvikling har altid været ret centralt i mit arbejdsliv. Jeg har etableret familiehuse, konstitueret familiehuse og arbejdet med faglig kvalitet og supervision i indsatser knyttet til udførerledet, kommunalt. Jeg ser virkelig en stor mulighed i Altiden for at kunne byde ind med det, der er brug for ude i kommunerne inden for forebyggende og støttende indsatser. Ikke mindst hos børnene og familierne.

– Altidens ønske om udvikling og vækst, det ser jeg et stort potentiale i. Og jeg vil gerne være med til at kvalificere indsatserne fagligt og kvalitativt fra den anden side af det samarbejde, jeg har været en del af de sidste mange år.

Fra teater til pædagogisk psykologi

Kristinas karriere begyndte egentlig et helt andet sted end på socialområdet. Nærmere betegnet på de skrå brædder.

Som teenager drømte hun om at blive skuespiller og fik lov til at droppe ud af gymnasiet på den betingelse, at hun fandt noget, hun kunne leve af. Et brev til den daværende teaterdirektør Morten Grunwald resulterede i en lille birolle i musicalen Miss Saigon på Østre Gasværk Teater. Og så mente Kristina, at hendes lykke var gjort.

– Jeg gik hjem og proklamerede, at nu måtte jeg godt gå ud af gymnasiet, for nu kørte det for mig. Nu ville jeg blive en stor skuespillerstjerne. Og det gjorde jeg jo så ikke, fortæller Kristina med et stort glimt i øjet.

Til gengæld færdiggjorde hun gymnasiet, fortsatte med at lave teater, søgte ind på pædagogseminariet i Gladsaxe og har siden også læst pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.

Valget af netop den retning havde baggrund i en teaterforestilling, Kristina havde lavet med nogle anbragte unge med afsæt i deres livsfortællinger. Et møde, der gjorde stort indtryk på hende, og som siden førte hende til Akutinstitutionen Lundtoftegade.

Senere var hun med til at starte Brorsonkollegiet op ud fra en faglig tanke om at skabe et miljø. Her kunne unge med forskellige livserfaringer og forudsætninger bo sammen og inspirere hinanden i deres veje mod større selvforståelse, selvstændighed og livsduelighed.

Herefter fulgte mange år inden for familiebehandling, hvor Kristina blandt andet har været særligt optaget af barnets perspektiv, inddragelse og af, hvordan børn får en reel stemme i de indsatser, der vedrører deres eget liv.

At gøre en forskel

Efter kun at have været kort tid i det nye job i Altiden har Kristina mærket, at hun har valgt rigtigt. Det har gjort stort indtryk på hende, hvordan hun er blevet modtaget med varme, åbenhed og generøsitet.

– Det her var jo et valg, jeg traf med nysgerrighed og høje forventninger, og fra første dag har jeg kunnet mærke, hvordan de værdier, jeg oplevede under ansættelsesprocessen, lever i hverdagen. Det giver mig en rigtig god mavefornemmelse.

– Jeg er blevet mødt af dygtige mennesker med stort engagement, høj faglighed og et oprigtigt ønske om at gøre en forskel – sammen. Det gør mig både ydmyg, glad og endnu mere forventningsfuld i forhold til alt det, vi skal skabe i fællesskab. Jeg glæder mig til samarbejdet med både kolleger, kommuner og de børn, unge og familier, vi er her for at støtte.

Høje ambitioner for Socialkonsulenterne

Ud over det ledelsesmæssige og faglige arbejde ligger det Kristina meget på sinde at få Altiden Socialkonsulenter endnu mere på landkortet – både internt i Altiden og eksternt ud mod kommunerne.

– Jeg tror på tillidsbaseret ledelse, på at skabe følgeskab gennem relationer og på, at man når længst ved at se hinanden i øjnene og tale om, hvad det egentlig er, vi er nysgerrige på. Og hvad det er, vi bliver forundrede over. Så det relationelle spor er essentielt for min hverdag og for mit samarbejde med mine afdelingsledere, forklarer Kristina.

– Derudover er der den mere visionsorienterede og strategiske del af ledelsesopgaven. Den handler om, hvor og hvordan vi kan udvikle og udvide vores indsatser, og hvordan jeg får Socialkonsulenterne mere på kommunernes radar såvel som på Altidens interne landkort.

– En af mine ret essentielle ledelsesopgaver bliver at skabe nogle rigtig gode samarbejder med de forskellige kommuner rundt omkring – og det er jeg faktisk allerede godt i gang med.

– Samtidig har jeg et stort ønske om, at Socialkonsulenterne får noget mere plads til at være stolte af al den forebyggelse, vi skaber. Den måde, vi er med til at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen.

Læs mere her om Altiden Socialkonsulenterne

Hvordan og hvornår lykkes vi?

For at kunne lykkes med de mål understreger Kristina vigtigheden af tværfagligt samarbejde. For hende handler velfærd ikke kun om, hvem der løser opgaven, men om hvordan vi løser den sammen.

– Vi er nødt til at tænke hele vejen rundt i hvert enkelt barns liv og hver enkelt voksens problematik, forklarer Kristina.

– Hvad er det, der er brug for? Hvad kalder det på af samarbejde? Og det er jo dér, hvor det bliver foreneligt med den ledelse, som jeg skal tage del i nu. At skabe de her samarbejder og forbindelser med hinanden. At de bliver tilgængelige for medarbejderne og for afdelingslederne. For at lykkes tror jeg, vi skal bane vejen sammen og spille hinanden gode på tværs af sektorer. Det er min erfaring, at det er dér, der bliver skabt størst forandring.

Men hvordan kan det ses, om det er lykkedes?

– Vi skal være transparente og tydelige om, hvornår vi faktisk er i mål, understreger Kristina.

Jeg tror på, at vi skaber de bedste relationer til kommunerne, hvis vi er fuldstændig transparente om, at der ikke er nogen i Altiden, der kommer til at holde på unge, familier eller voksne, bare fordi de er her.

– Hvis vi har været med til at skabe en forandring, og den unge, familien eller den voksne har knoklet og arbejdet for at komme videre, så skal det også fejres. Det, tror jeg på, giver kommunerne lyst til at samarbejde med os igen. Der er ikke nogen, der vinder ved andet end et ærligt og transparent samarbejde og et kvalificeret, dokumenteret, metodisk og lovgivningsbevidst forandringsarbejde. Det skal vi kunne stå på mål for.

Troen på det enkelte menneske

Det er meget tydeligt, at Kristina brænder for det forebyggende arbejde og for at skabe forandring hos de børn, unge, voksne og familier, som hun nu kommer til at arbejde for. Men hvordan vil hun omsætte det til praksis hos den enkelte?

– Jeg skrev faktisk et par ord om lige netop det i et LinkedIn-opslag, lige inden jeg startede her. Der henvendte jeg mig direkte til vores målgrupper og forklarede, at jeg ikke kan love, at vejen altid bliver den letteste. Men jeg kan love at møde dem med faglighed, respekt, nærvær og vedholdenhed.

– Udvikling begynder dér, hvor mennesker bliver mødt med håb, bliver taget alvorligt og oplever, at nogen bliver ved med at tro på dem – også når de selv har svært ved det.