Debatindlæg: Behovet for plejeboliger vokser i takt med, at flere danskere bliver ældre. Men hvordan sikrer vi nok pladser og samtidig mulighed for, at ældre kan bo tæt på deres familie?
Debatindlæg af Trine Mottlau, administrerende direktør, Altiden bragt i Seniormonitor den 8. oktober, 2026.
Debatten om friplejehjem handler ofte om, hvorvidt de reelt bidrager til flere plejeboligpladser i kommunerne. Nogle hævder, at friplejehjem blot flytter borgere mellem kommuner og derfor ikke udvider kapaciteten lokalt. Det er imidlertid en for snæver forståelse af den udfordring, vi som samfund står overfor.
Danmark står foran en markant stigning i antallet af ældre borgere. Det betyder, at behovet for plejeboliger vokser i de kommende år. Her spiller friplejehjem en vigtig rolle, fordi de øger den samlede plejeboligkapacitet, uden at kommunen selv skal foretage omfattende investeringer i byggeri og drift. Når private aktører opfører og driver plejeboliger, bliver der ganske enkelt flere pladser til rådighed, samtidig med at kommunens anlægsmidler kan anvendes til andre nok så vigtige velfærdsopgaver.
Det er korrekt, at nogle borgere på friplejehjem kommer fra andre kommuner. Men de er ikke tilfældige tilflyttere. Erfaringen viser, at mange ældre vælger at flytte tættere på børn, børnebørn eller andre pårørende. Det er en naturlig konsekvens af, at mennesker ønsker at være tæt på deres familie, særligt når de mod livets slutning får behov for pleje og omsorg.
Det bør vi se som en styrke frem for en belastning.
En lettelse af kunne støtte forældre og bedsteforældre
Når familier får mulighed for at være tættere på deres kære, bliver det lettere at tage del i hverdagen. De pårørende kan besøge oftere, deltage mere aktivt i samarbejdet omkring den ældre og bidrage til et stærkere socialt netværk omkring beboeren. Det skaber større tryghed, bedre trivsel og kan være med til at forebygge ensomhed. Samtidig oplever mange familier en lettelse ved at kunne støtte deres forældre eller bedsteforældre på en måde, der er praktisk mulig i en travl hverdag.
Det er også værd at huske, at når en ældre flytter til en kommune for at komme tættere på familien, er det typisk fordi familien allerede bor og arbejder i lokalområdet. Dermed understøtter friplejehjem ikke blot den ældres livskvalitet, men også de familier, som i forvejen er en del af kommunens fællesskab.
Derfor er spørgsmålet ikke kun, om en given plejebolig bliver beboet af en borger fra egen kommune eller nabokommunen. Det afgørende er, om der samlet set skabes flere plejeboliger, som kan imødekomme den stigende efterspørgsel, og om de placeres dér, hvor mennesker ønsker at leve deres liv tæt på familie og netværk.
Friplejehjem bør ses som aktive samarbejdspartnere
Samtidig bør friplejehjem heller ikke alene betragtes som leverandører af plejeboliger. De kan være aktive samarbejdspartnere for kommunerne i udviklingen af fremtidens ældrepleje. Forskellige driftsformer giver mulighed for at afprøve nye løsninger, dele erfaringer og inspirere hinanden til at skabe bedre tilbud til borgerne. Det bidrager til innovation, faglig udvikling og et stærkere samlet ældreområde.
Vi kommer ikke til at løse fremtidens kapacitetsudfordringer ved at sætte offentlige og private tilbud op mod hinanden. Tværtimod har vi brug for alle gode kræfter. Friplejehjem er ikke hele løsningen, men de er en vigtig del af den. De bidrager med nye plejeboliger, styrker familiernes muligheder for at være tæt på hinanden og skaber nye muligheder for samarbejde og udvikling i ældreplejen.
I sidste ende handler det om at sikre, at flere ældre får adgang til et godt hjem, den nødvendige pleje og nærheden til de mennesker, der betyder mest. Det er til gavn for både den enkelte borger, familien og kommunen som helhed.
Læs debatindlæg om valgfrihed i ældreplejen