Ældreområdet

Festlig officiel åbning af Altiden Fribo Greve med besøg af borgmesteren

Fribo Greve åbning 30 aug 2023 Borgmester og beboer klippe snor

Så fik vi åbnet Greve Kommunes første og Altidens nyeste friplejehjem, Fribo Greve på fineste vis med besøg af og tale fra Greves borgmester, Pernille Beckmann, som fik hjælp fra en beboer til at klippe den røde snor.

Fribo Greves store, fine gårdhave dannede den perfekte ramme om en festlig eftermiddag, hvor politikere, samarbejdspartnere, pårørende, beboere og medarbejdere nød den smukke have, hvor der var linet op med pølser, is, vin og vand og masser af skønne blomster.

I dagens anledning bød Altiden adm. direktør, Jan Wilken i sin velkomsttale ekstra velkommen til Fribo Greves beboere med ordene:

”Til jer, der allerede er flyttet ind, vil jeg sige et særligt og varmt velkommen. Det er jeres hjem, og vi vil i Altiden gøre alt for, at det opleves og mærkes som jeres hjem! Vores mål er at skabe en hverdag med tryghed, nærvær, omsorg og faglighed af højeste kvalitet”

Fribo Greve åbning 30 aug 2023 Jan Wilken tale

Skøn stemning i det dejligste vejr

Altiden Fribo Greve Åbningsfest aug 2023 stemning
Altiden Fribo Greve Åbningsfest aug 2023 snacks
Altiden Fribo Greve Åbningsfest aug 2023 gæster

En stolt borgmester

I Danmark kan man frit vælge at bo på et friplejehjem, når man er godkendt til en plads af ens nuværende kommune. Altiden Fribo er et sådant friplejehjem, som bygger på Altidens unikke omsorgskoncept. Og Greves borgmester Pernille Beckmann lagde også i sin tale vægt på vigtigheden af, at Greve nu har fået sit første friplejehjem.

”For to år siden var der ingen i Danmark, der talte friplejehjem, nu taler alle friplejehjem. Så jeg vælger at sige, at vi er gået forrest på en udvikling, jeg tror, der tager fart over de næste år. Vi startede med et hul i jorden, jeg var selv nede og tage det første spadestik. Nu står vi med et virkelig flot plejehjem. Jeg lyver, hvis jeg ikke siger, at det bliver Greves flotteste plejehjem,” lød det i borgmesterens tale.

Værd at vide om Fribo Greve

  • Fribo Greve har i alt 75 boliger i bygningen, og indeholder en smuk gårdhave med træer og bevoksning inspireret af den nærliggende kystflora.
  • Altiden nye friplejehjemmet ligger tæt på både by og strand og Hundige S-tog station. Samt motorvejsnet, hvilket gør det nemt at komme til.
  • Fribo Greve ledes af Susanne Nørskov, der kom til Altiden i marts måned efter at have været leder på ældreområdet i kommunalt regi i mere end 30 år. De sidste 9 af dem som plejecenterleder.
  • På Fribo Greve arbejder vi efter Altidens omsorgsmodel, kaldet Den gode dag. Den tager udgangspunkt i det nationale værdigrundlag for ældreplejen og er et redskab for i det daglige arbejde.

Kom med på rundvisning