Valby Langgade 227

Den daglige strukturerede hverdag er vigtig. For de borgere, der er i uddannelse eller beskæftigelse planlægges ugens opgaver systematiseret i et ugeskema, for at hjælpe med et overblik og fordele opgaverne hen over ugen. Ellers er dagen bygget op om daglige gøremål som f.eks. tøjvask, rengøring, indkøb, madlavning og aktivitetstilbud.

Hver dag tilbyder vi fælles måltider, hvor der er mulighed for at hjælpe til med madlavningen. Er der behov for at trække sig, kan man vælge at spise måltidet i sin egen bolig. Tryghed og forudsigelighed omkring måltiderne er medvirkende til, at borgerne hos os i høj grad tilvælger at være en del af det sociale fællesskab.

Hvis borgerne ikke er i beskæftigelse, arbejder vi med at motivere til forskellige aktiviteter/dagtilbud, som kan indgå i deres handleplan eller interesseområder.
Vores tilbud om aktiviteter er tilrettelagt efter den enkeltes ønsker som f.eks. en tur ud i naturen, loppemarked, bogklub, biograftur, grillaften eller måske bare fælles hygge og film i tv-stuen.
Fælles aktiviteter bliver besluttet på de ugentlige husmøder.

Vi vægter samarbejdet med pårørende højt og tilpasser det den enkelte borgers ønsker og behov.
Vi arrangerer bl.a. sommerfest og julearrangement, hvor vi understøtter borgerne i at invitere pårørende og evt. andre i deres netværk.

Den overordnede pædagogiske ramme er at yde støtte, der øger borgernes muligheder for at mestre eget liv. Dette sker i form af individuelle handleplaner, der sikrer en struktureret tilgang i støtten i miljøet, for at opnå netop den træning og de færdigheder, der er behov for.
Det kan f.eks. være at træne følelseshåndtering, mentalisering, håndtering af svære tanker, sociale færdigheder samt at opbygge en struktur, der kan kompensere for eventuelle kognitive vanskeligheder eller modgå depressive symptomer.
Vi udvikler sammen med borgeren en plan med fokus på zonen for nærmeste udvikling i forhold til at håndtere eventuel angst og at bevæge sig i retning af borgerens mål indenfor beskæftigelse/uddannelse.

Vi støtter i overgangen til en mere selvstændig tilværelse under eller efter behandling for f.eks. personlighedsforstyrrelse/spiseforstyrrelse i Psykiatrien. Ved spiseforstyrrelse tilbydes beboeren individuelle samtaler og støtte til at fastholde motivationen til at gennemføre måltider ved tydelig struktur, aftaler og forudsigelighed.
Dette sker med henblik på at opbygge bedre selvværd og en mere tryg relation til mad, spisning, følelser, krop og tiltro til egne ressourcer.

Anerkendende tilgang
Vi afholder medinddragelsessamtaler, hvor borgeren er i centrum, og formålet er, at vi som fagpersonale får indsigt i borgerens ressourcer og ønsker for fremtiden. Deres subjektive vurdering af egne kompetencer og eget støttebehov skal anerkendes, da det er med dette som udgangspunkt, at vi i fællesskab finder frem til den indre motivation, der skal sikre den bedst mulige udvikling.

Kognitiv adfærdsterapeutisk metode, strukturpædagogisk tilgang
Vi tilbyder støtte til at benytte en ugekalender, hvor både praktiske og lystbetonede aftaler og aktiviteter indskrives. Udover at skabe et overblik, giver dette mulighed for, at vi sammen med borgeren kan vurdere, om der er en passende balance mellem aktiviteter og hviletid. Dette kan synliggøres ved, at borgeren kategoriserer hver aktivitet med farverne: grøn (ikke svær), gul (mellemsvær) og rød (svær).
Hver uge ser vi sammen med borgeren tilbage på ugen, der er gået. Her evalueres de forskellige aktiviteter, og vi vurderer i fællesskab, om borgeren valgte den rigtige farve. Her sker der ofte det, at rød bliver til gul, gul bliver til grøn osv., hvilket skaber grobund for at tale om borgerens ressourcer.

Mentaliseringsbaseret metode
Vi har gode faciliteter ift. at skabe rammer for fælles aktiviteter på bostedet. Hvis en borger har udfordringer i forbindelse med det sociale samspil med andre, udgør fælles aktiviteter et godt øverum. Den pædagogiske tilgang vil her være at støtte borgeren i at opretholde en hensigtsmæssig kommunikation, hvilket bl.a. gøres ved at italesætte, hvordan ord og handlinger kan tolkes af andre. Typisk gøres dette i enerum efter en given aktivitet. Andre gange kan det være nødvendigt at gøre det i situationen for at undgå misforståelser og uenigheder.