Tvangslidelser

Tvangslidelser bryder oftest ud i de tidlige ungdomsår (omkring puberteten) og i begyndelsen af tyverne. Men kan dog også bryde ud på andre tidspunkter i livet, f.eks. i 3 års-alderen, eller når man har passeret de 50. Hvis man lider af tvangstanker og -handlinger, er man godt klar over, at disse handlemønstre er stærkt overdrevne. Men de skaber en fornemmelse af midlertidig ro, hvilket giver en lettelse, som man har brug for.

De svære tanker

Tvangstanker er uønskede, påtrængende, gentagne og uimodståelige tanker, følelser, ideer eller fornemmelser. De kan opleves som skræmmende og truende.

Tvangshandlinger er handlinger, en person føler sig tvunget at udføre, selv om de egentlig ikke er nødvendige. Tvangshandlingerne mindsker følelsen af ubehag og angst, som personen har i forskellige situationer. Vasketvang mindsker f.eks. ubehag eller angst for at føle sig beskidt.

Mennesker med tvangstanker og tvangshandlinger føler sig afvist og ikke respekteret. De tror, de er de eneste, der har problemerne, og de føler sig sære. Derfor er det ikke let for dem at fortælle om.

Symptomerne udvikler sig som regel gradvist, men indimellem opstår symptomerne pludseligt, nærmest fra den ene dag til den anden.

Individuelle sygdomsforløb

Alvorlige tvangstankerne og tvangshandlingerne forstyrrer dagligdagen, livet med familien, måden at være på, når man er på arbejde eller andre almindelige sociale aktiviteter.

Man kan have en tendens til at undgå bestemte steder, situationer eller andre personer, da det kan fremkalde tvangstanker og tvangshandlinger. På den måde medvirker sygdommen til at begrænse personen i at gøre det, man gerne vil.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan sygdommen udvikler sig, idet den for nogles ved kommende bliver en kronisk tilstand, som medvirker, at det er vanskeligt at leve et almindeligt liv. Hos andre svinger mellem gode og dårlige perioder, hvor tvangssymptomer kan blusse op f.eks. som følge af stress.