Skizofreni
Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som ca. 29.000 personer lever med i Danmark. Sygdommen rammer for det meste yngre mennesker mellem 18 og 35 år. Skizofreni varer mindst seks måneder, men som oftest hele livet. Sygdommen bliver dog som regel mildere med årene. Den kendetegnes ved omfattende og karakteristiske ændringer i den måde, man tænker på, tolker sanseindtryk og ens følelsesliv. Det kan være i form af auditive hallucinationer, vrangforestillinger og ændret virkelighedsopfattelse.
Grundlaget for skizofreni
Sygdommen kan gøre det svært at fungere sammen med andre, og medfører ofte, at mennesker med skizofreni bliver angste. Deres opfattelse af sig selv og/eller omverdenen forandres, samt at de ændrer adfærd.
Skizofreni opfattes i dag som en udviklingsforstyrrelse af hjernen. En forstyrrelse, som bliver til sygdom adskillige år efter, at skaden er sket. Men grundlaget for sygdommen er genetisk arv, som dog godt kan springe generationer over. Man arver således en samling gener, som ved den rette miljøbelastning kan blive til sygdom mange år senere.
Man ved også, at stofmisbrug (særligt amfetamin og lignende stoffer), samt hash kan medføre psykoser, der fuldstændigt ligner skizofreni. Reagerer man med psykose på stoffer, er der stærkt forøget risiko for, at man senere får skizofreni.
Symptomer på skizofreni
- Symptomerne består ofte i mærkbare ændringer i personens adfærd.
- At den syge trækker sig tilbage socialt, det vil sige ikke omgås andre mennesker.
- Tab af kontakt med virkeligheden.
- Manglende lyst til mad.
- Manglende personlig hygiejne.
- Vrangforestillinger.
- Hallucinationer. Typisk hører den syge ting, som ikke er der, og har en følelse af at blive kontrolleret af kræfter udenfor sig selv f.eks. paranoia, angst og tvangslidelser.
Behandlingsmuligheder
Personen med skizofreni har ofte en manglende forståelse for sygdommen, et tab af selvindsigt i egne vanskeligheder, og kan derfor hindre et samarbejde med lægen om behandling.
I sjældne tilfælde må lægerne derfor træffes beslutning om medicinsk behandling uden den syges samtykke. Dette er i Danmark reguleret af lovgivningen. En række betingelser skal være opfyldt, ligesom den syge har ret til at klage over en sådan beslutning om behandling.
Behandlingen af skizofreni er oftest langvarig. Mange vil dog blive raske, hvis de hjælpes igennem den akutte fase. Det er vigtigt hurtigt at dæmpe symptomerne, og her er brug af medicin af typen antipsykotika centralt. Antipsykotika har bedst effekt på hallucinationerne og vrangforestillingerne. Hvis den skizofrene person har haft flere episoder med sådanne symptomer, bør behandling med medicin fortsætte i flere år.
20-30% procent med diagnosen skizofreni bliver helbredt. Mens de øvrige 80 procent kan have en kombination af lange perioder uden symptomer, og perioder hvor symptomerne forværres eller bliver så alvorlige, at det man er nødt til at blive indlagt, omkring 25 % er fortsat svært syge trods behandlingen.
Jo tidligere man kommer i behandling for skizofreni, desto bedre er muligheden for at opnå gode resultater af behandlingen.
Der er en betydelig overdødelighed hos mennesker med skizofreni. Omkring 10% begår selvmord, og risikoen for hjerte-karsygdomme er forøget. Samlet set er levetiden for mennesker med skizofreni steget ligesom resten af befolkningens levealder. Men forskellen i levetid er gennemsnitligt fortsat ca. 20 år lavere sammenlignet med personer uden skizofreni.
Kilder: Psykiatrifonden, Psykiatri-regionh, 1177 Vårdguiden, Hjärnfonden, Sundhed.dk, Foreningen Sind