Autismespektrumforstyrrelse
Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en samlet betegnelse for udviklingsforstyrrelser, der også kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser. ASF er en medfødt gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der påvirker opfattelsen af ens omgivelser, og hvordan man interagerer med andre på.
Mennesker med AFS har en anderledes måde at forstå og navigere i verden på, som kan blive et handicap i mødet med andre mennesker. Det skyldes, at det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke registrerer f.eks. ironi eller humor.
Mennesker med autisme har ikke mindre empati end andre, men de er generelt længere tid om at bearbejde ting. Dette gælder også i forhold til at sætte sig i andres sted.
AFS omfatter:
- Infantil autisme
- Atypisk autisme
- Aspergers syndrom
- Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA)
Autismespektrum
Når man taler om “det autistiske spektrum” refereres der til, at man har særlige neurologiske karakteristika tilfælles med andre, der også har en autismediagnose.
Man bruger ordet “gennemgribende” om autisme. Det vil sige, at alt hvad man siger, tænker og gør, bliver påvirket af autismen. Man kan kort sagt ikke være “lidt” autist.
De autistiske kendetegn forekommer forskelligt i intensitet, og derfor påvirker de mennesker med autisme på forskellige måder. Nogen har derfor brug for meget støtte, mens andre kan klare sig med mindre.
Alle, der har en diagnose i autismespektret, kan lære nye ting og udvikle sig. Men overordnet set vil de alle have det bedst med at gøre, som de plejer i hverdagen og ikke ændre på grundlæggende rutiner.
Det miljø, som et autistisk menneske befinder sig, har stor indvirkning på, hvordan han eller hun trives og udvikler sig. Overbelastning kan undgås ved hjælp af forståelse, accept og den rette støtte. Men man ikke kan gå ud fra, at personen selv er i stand til mundtligt at give udtryk for, at noget er blevet for meget for vedkommende. Derfor er det vigtigt, at fagfolk, omsorgspersoner og forældre altid er opmærksomme i forhold til evt. ændringer i adfærd. Og at man undersøger, hvad grunden til ændringen kan være.
Antal diagnosticerede i Danmark
- 0,77 % af den danske befolkning har fået en officiel udredt autisme-diagnose. Tallet er noget højere for børn, her viser statistikken fra Socialstyrelsen, at 1,67 % mellem 0 og 17 år har en autismediagnose.
- Forskning har vist, at der er en stærk arvelighed involveret, når det kommer til autisme, men også at miljøfaktorer kan påvirke – f.eks. under en graviditet.
- Ifølge Landsforeningen for Autisme tyder det på, at autisme er hyppigst forekommende hos drenge, men som foreningen forklarer det, kan det skyldes, at diagnosekriterierne i sin tid blev lavet ud fra observationer af drenge i alderen 5-7 år, og at man altså endnu ikke helt har fundet den rette måde at spotte autisme hos piger.
Kilder: Landsforeningen for Autisme og Sundhed.dk